2 plans villa på 208 yderst anvendelige kvm. beliggende på 759 kvm. dejlig ugenert grund
Område: Ejendommen er beliggende i Hvidovre på meget stille og børnevenlig villavej, tæt på grønne områder. Få min. gang til off. transport, indkøbsmuligheder, skole m.m. Hvidovre kommune har det hele: Dejlig lystbådehavn, Hvidovre Stadion, skøjtehal gode indkøbsmuligheder (Hvidovre Stationscenter, Frihedens Butikscenter samt hele Hvidovrevej) og så er der kun ca. 8 km. indtil Rådhuspladsen.
Ejendommen: Her er chancen for at få et hus, du kan sætte dit eget præg på og der er også mulighed for senere at lave en tilbygning eller 1. sal, hvis man har brug for mere plads. I forhaven er der indkørsel til stor garage samt carport med tilhørende udhus. Baghaven er utrolig hyggelig med bl.a. fliseterrasse og udhus, der er masser af plads til børnenes leg og evt. etablering af legeområde. Huset er opført 1967 i røde sten. Selve huset trænger til en opdatering flere steder men har den rigtige planløsning med 3 værelser i stueplan og så er der 2 badeværelser i huset, så der er masser af muligheder. Den høje kælder er med vinduer til det fri og har mange anvendelsesmuligheder.
Indretning: Entré med trappe til kælder, fordelingsgang med indbygget skab, værelse med parketgulv, flisebadeværelse med badekar, 2 gode værelser med indbygget skab og parketgulv. Ældre charmerende køkken, dejlig store vinkelstue med pejs, parketgulv og masser af lysindfald samt udgang til den dejlig terrasse. Høj lys kælder: fordelingsgang, stor gildestue med nymalet betongulv, fyr/vaskerum med naturgasfyr, disponibelt rum/værelse, mellemgang med egen ind/udgang, flisebadeværelse med bruseafsnit. Varme: Naturgasfyr Detaljer: - Ugenert have - 208 kvm. med masser af muligheder - Der er nymalet betongulv næsten hele kælderen - Stor garage samt carport med udhus/redskabsrum - Fuld kælder med egen ind/udgang - 2 badeværelser