Dejlig 1-plans villa godt beliggende i Hvidovre Nord!
Område: Ejendommen er beliggende på en meget stille og børnevenlig villavej i det skønne Hvidovre Nord, tæt på de rekreative områder omkring Rebæk Sø, Brøndbyskoven og friluftsbadet. Både Præstemoseskolen og Holmegårdsskolen i gåafstand til ejendommen, og der er blot ca. 800 meter til Rødovre Station, og 1,3 km. til Hvidovre Station. Hvidovre Torv er ligeledes i gåafstand. Hvidovre kommune har det hele: sandstrand, dejlig lystbådehavn, Hvidovre Stadion, skøjtehal, svømmehaller, gode indkøbsmuligheder (Flere butikscentre og mange butikker på Hvidovrevej) et sprudlende alsidigt foreningsliv og så ligger det kun ca. 8 km. fra Rådhuspladsen og 15 min til Lufthavnen i bil.
Ejendommen: Ejendommen har rødstens gavle med pudset facader i mellem, termoruder samt pænt stål-tag fra 2008. Villaen er indrettet i et plan på 127 kvm. plus 10 kvm. lille kælder. Den er opført i 1955 og er beliggende på en dejlig ugeneret grund på 601 kvm. På grunden ligger endvidere stor flisebelagt indkørsel, fin carport, skur samt flere terrasser. Tagetagen gemmer på mange muligheder!
Indretning: Entré med klinkegulv, fordelingsgang med parketgulv samt indbygget skab, værelse med tæppe/parketgulv og indbygget skab. Pænt hvidt flisebadeværelse med bruseafsnit samt gulvvarme, værelse med tæppe/parketgulv, dejlig opholdsstue med tæppe/parketgulv samt udgang til fliseterrasse med stor markise. Stuen har et godt lysindfald fra det store vinduesparti. Spisestue med dobbelt franskdøre til stuen, spisestuen med tæppe/parketgulv. Flot lysegråt Vordingborgkøkken fra 2016, bryggers med klinkegulv, trappe til kælder samt vaskemaskine og tørretumbler. Værelse med tæppe og egen udgang til haven. Kælder: Fint fyrrum/værksted.
Varme: Naturgasfyr (der er planlagt at der kommer fjernvarme til området i 2023)
Detaljer: - God beliggenhed i Hvidovre Nord - Pænt nyere køkken fra 2016 - Tag fra 2008 med 30 års produktgaranti - Markise fra 2013 - Gavlene på ejendommen er blevet nyfuget for 5-7 år siden