Område: Ejendommen er beliggende på Strandbovej der er en forlængelse af Hvidovre Strandvej i den gode ende af det skønne Strandmarkskvarter, som er et fredeligt og børnevenligt område, med Kystagerparken, Hvidovre Havn og stranden som nabo samt skole og fritidscenter m.m. indenfor gåafstand. Der er desuden kun en kort cykeltur til Valbybyparken, Åmarken st. og gode indkøbsmuligheder. Hvidovre kommune har det hele: dejlig lystbådehavn, Hvidovre Stadion, skøjtehal, gode indkøbsmuligheder (Hvidovre Stationscenter, Frihedens Stationscenter samt hele Hvidovrevej) og så er der kun ca. 8 km ind til Rådhuspladsen. Her bor du både tæt på byliv, grøn natur samt vand.
Ejendommen: Charmerende gulstens ejendom fra 1963 på 167 kvm. inkl. 52 kvm. kælder. Ejendommen har termoruder og nyere ståltag, og det opvarmes af naturgasfyr. Boligen er beliggende på en fantastisk ugeneret grund på hele 925 kvm. hvor der bl.a. er en skøn overdækket terrasse, garage, skur samt drivhus.
Indretning: Entré/fordelingsgang med indbygget skab samt trappe til kælder, pænt flisebadeværelse med brus og gulvvarme, charmerende køkken der ligger i åben forbindelse med vinkelstuen. Stor vinkelstue med brændeovn samt udgang til den dejlige overdækket terrasse. 3 gode værelser med parketgulv og indbygget skab. Kælder: fordelingsrum med klinkegulv og trappe til stueetagen, bryggers/fyrrum med klinkegulv samt egen ind/udgang, stort disponibelt rum med parketgulv, rummet har været brugt som værelse. Viktualierum med klinkegulv.
Varme: Naturgasfyr fra 2012
Detaljer: - Unik beliggenhed i Strandmarkskvarteret - Skøn ugeneret grund på 925 kvm. - Let mulighed for at etablere toilet/badeværelse i viktualierum - Høj tør kælder - Nyere tag fra 2006 - Børnevenligt kvarter med Kystagerparken, Hvidovre Havn og stranden som nabo