Ærtebjergvej 57, 2650 Hvidovre

KOMPROMISLØST LIEBHAVERI

Selvom billeder siger mere end 1000 ord, giver vi nu en forsmag på, hvad I kan forvente jer af livet på Ærtebjergvej 57. Adressen gemmer på sandt liebhaveri - intet mindre. Det er svært ikke at lade sig overvælde for ikke at tale om at forelske sig i denne bombastiske, arkitektoniske perle af en villa, der - måske - er Hvidovres allersmukkeste bolig.

Første øjekast udgøres af en indkørsel og selve huset, der cementerer sig i hukommelsen allerede fra starten med et tag, der prydes af tegl med samme glasering som man ser det på Amalienborg. Kvaliteten er helt sikkert i top! Udeområderne snørkler sig rundt om de arkitektoniske murer og afslører gårdhave, overdækkede terrasseområder og en krystalklar pool. Tankerne flyver mod Californiens fineste bebyggelser, hvor mange endda vil være misundelige over så lukket, lækker og læfuld en oase, der i sandhed skinner igennem af at være entreprenørens eget hus, og som kræver minimalt vedligehold.

Rammerne er sat, og det indvendige følger trop. Stilmæssigt skinner en maskulin, kompromisløs grandiositet igennem, der naturligvis følges op med de bedste materialer der kan købes for penge. Se bare på køkkenet, der nonchalant folder sig ud med smukke moduler og de lækreste bordplader, der selvsagt giver alle andre køkkener baghjul. I samler selvfølgelig familien omkring spisebordet i alrummet, og når tiden er inde til afslapning, er der i åben forbindelse adgang til to stuemiljøer med mindst ligeså meget at byde på - og det hele flankeres naturligvis af gulv-til-loft-vinduer.

Stueplan afslører desuden en entré, et badeværelse, walk-in, hall og en gang, der omslutter herligheden og giver et ekstra pift af unik glamour. Selvfølgelig er badeværelset overstrøet med spa, dobbelt loftsbrus, fladskærm, lydsystem og meget mere. Samme sans for kompromisløshed findes i entréen, der er beriget med brus, vaskefaciliteter og adgang til gæstetoilet, og hallen, ja, den fører bare herligheden en etage længere op. Her findes fire værelser og endnu et raffineret badeværelse, så der hurtigt bliver plads til familien eller blot den pladskrævende egoist med hang til det storslåede. Derudover rummer villaen også en kælder, og strøm, varme, gulvvarme og så videre styres på bedste højteknologiske vis via apps.

Nu hvor huset har etableret sig som én af Storkøbenhavns mest fantastiske ejendomme, er det vist blevet tid til at kigge nærmere på lokalmiljøet. 2650 er selvsagt et oplagt postnummer for dem, der drømmer om villalivet nær København, men Hvidovre er meget mere end en simpel forstad. Rolige villaveje og pulserende handelsveje danner tilsammen et bankende hjerte, der er som skræddersyet til den by-elskende familie. Ærtebjergvej er et lukket vænge i gåafstand fra daginstitutioner, skole og indkøb, og der er 1,7 km til S-Tog og mulighed for at nyde den friske luft i denne grønne park og ved Vestvolden.

Velkommen til et hus langt over gennemsnittet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.