Ørbæksvej 23, 2970 Hørsholm

Attraktiv villa i 3 plan på 194 kvm. beliggende i hjertet af Hørsholm!

Ejendommen:
Flot villa på 194 kvm. plus 12 kvm. kælder, ejendommen fremstår pudset/malet og har termoruder og tegltag. Ejendommen er opført i 1904 og er tilbygget i 1980, ligger på en skøn grund på 934 kvm. med bl.a. flisebelagt indkørsel, flere solterrasser overdækket terrasse og stort udhus på 36 kvm. m.m.
I haven er plads til både børnenes leg og de grønne fingre samt hygge på terrasserne.

Område:
Ejendommen er beliggende tæt på hverdagens bekvemmeligheder med indkøb, skole og skøn natur rundt om hjørnet. Villaen er beliggende på Ørbæksvej i hjertet af Hørsholm. Uanset hvilken vej gåturen fører dig, vil du indenfor få hundrede meter være ved utallige indkøbsmuligheder eller naturens herligheder. Inden for 300 m finder du Hørsholm Midtpunkt, børnehaver og Hørsholm Skole, ikke så langt derfra ligger Kongevejscentret.
Naturen i området er storslået med Hørsholm Kirke, der omkranses af Hørsholm Slotspark. I nærheden finder du også den skønne skov, Rungsted Hegn, og 10 minutters cykeltur væk ligger det livlige Rungsted Havn og badestrand.

Indretning:
Villaen på 206 kvm. inkl. kælder er bygget i 3 plan, der giver familien plads til at fordele sig over de mange anvendelige stuer og værelser.

Stor møblerbar entré med klinkegulv og masser af indbygget skabe samt indbygget spots i loftet, pænt hvidt flisebadeværelse med bruseafsnit og gulvvarme, stort værelse (opr. 2 værelser) med trægulv. Charmerende spisestue med plankegulve og stukloft, opholdsstue med plankegulv og brændeovn samt udgang til forhaven. Værelse/stue med plankegulv og stukloft, fra værelset er der adgang til et super lækkert badeværelse fra 2007 med både badekar og bruseafsnit samt gulvvarme. Lækkert køkken/alrum med flot Multiform køkken, fra køkken/alrummet er der trappe til 1. sal og kælder samt udgang til baghaven.

1. sal: Repos med trægulv, værelse med trægulv og fritliggende bjælker, pænt badeværelse med bruseafsnit og gulvvarme. 1. salens sidste rum er et meget stort værelse med trægulv og fritliggende bjælker.

Kælderen består af 2 disponible rum med naturgasfyr samt vaskemaskine og tørretumbler, kælderen har egen ind/udgang.

Ejendommen fremstår meget velholdt og er indflytningsklar.

Opvarmning:
Naturgasfyr


Detaljer:
- Central beliggenhed
- 3 badeværelser alle med gulvvarme
- Mulighed for 5 værelser
- Lækkert køkken/alrum med Multiform køkken
- Velanlagt nem og flot have
- Stort udhus på 36 kvm.

Ejendommen skal ses!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.