Velholdt 1-vær. på 5. sal med eftermiddags-/aftensol
Lejligheden er centralt beliggende i Rebæk Søpark lige ved Rødovre Station (13 min til Kbh. H), tæt på Rødovre Gymnasium, Rødovre Centrum, Hvidovre Hospital og med indkøbsmuligheder lige om hjørnet. Ejendommen er opført i 1972 med elevator, dørtelefon, aflåst cykelkælder, hybridnet, vaskeri, praktiserende læge, legepladser og ikke mindst de store dejlige grønne arealer omkring Rebæk Sø. Der er gode (gratis) parkeringsmuligheder på stor fælles parkeringsplads samt eget loftrum til lejligheden. Du træder direkte ind i en lys entré med indbyggede skabe. Et stor badeværelse bl.a. med kar. Lille men meget lyst og super funktionelt køkken. Dejlig stue med et fantastisk lysindfald fra det store vinduesparti og med god plads til både sofa, spisebord og seng. Fra stuen er der udgang til altanen (brandgang), hvor solen kan nydes. Ved overtagelsen er lejligheden nymalet og parketgulvene ny-slebne. Hjemfaldsforpligtelsen og fælleslånet er indfriet på denne lejlighed.