logo
image 01
købsaftale underskrevet
Rebæk Søpark 3, 16. 1604., 2650 Hvidovre
2 vær. penthouse på 16. sal

BEMÆRK AT DENNE LEJLIGHED TIDLIGST KAN OVERTAGES 1/1/2027


Området
Lejligheden er attraktivt placeret i Rebæk Søpark med central beliggenhed tæt på Rødovre Station, hvorfra du kommer til København H på blot ca. 13 minutter. Området byder desuden på kort afstand til Rødovre Gymnasium, Hvidovre Hospital samt et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.

Ejendommen
Ejendommen er opført i 1972 og fremstår velholdt med faciliteter som elevator, dørtelefon,  cykelkældre og fælles vaskeri. Rundt om ejendommen findes store, grønne arealer. Der er gode parkeringsforhold på en stor fælles parkeringsplads, og til lejligheden hører desuden et privat loftrum.

Lejligheden
Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen på 16. sal og byder på en imponerende udsigt over København. Den høje placering sikrer både masser af lys og ekstra ro, da der ikke er overbo. Udsigten kan nydes fra både stue og soveværelse, hvilket giver en helt særlig oplevelse fra morgen til aften.
Entre med adgang til lille depotrum. Stuen er rummelig og lys med store vinduespartier og direkte udgang til brandaltanen, hvor solen og udsigten virkelig kommer til sin ret. Der er god plads til indretning efter egne ønsker. Køkkenet er velindrettet og funktionelt med bordplads på tre sider, hvilket gør køkkenet praktisk af sin størrelse. Værelse med fantastisk udsigt. Flisebadeværelse med badekar.


Mick Ottendahl
Ejendomsmægler, MDE og DE køberrådgiver