logo
image 01
image 02
image 03

Hf. Kettehøj 120, 2650 Hvidovre

Skab din egen kolonihavedrøm – renover eller opfør nyt hus

Her får du en sjælden mulighed for at skabe din egen oase i en hyggelig kolonihaveforening.

På den solrige grund på ca. 471 m² står et eksisterende kolonihavehus med et betydeligt renoveringsbehov. Du kan derfor vælge at sætte huset i stand og bevare det eksisterende, eller udnytte grundens potentiale og opføre et nyt kolonihavehus efter gældende regler.

Kolonihaven har en attraktiv og central beliggenhed med kort afstand til både Netto, Rema 1000 og offentlig transport på Kettevej. Samtidig ligger haven på en stille og hyggelig vej, hvor den rolige atmosfære og det gode naboskab mærkes med det samme.

Det nuværende hus er placeret tilbagetrukket på grunden og udgør 49 m², heraf 10 m² overdækket terrasse. Huset er opført i træ med termovinduer og indeholder stue, værelse, køkken, flisebadeværelse med bruseniche samt et disponibelt rum.

Den store, solrige grund giver rig mulighed for at indrette terrassemiljø, grillområde, køkkenhave og andre hyggelige uderum. Derudover findes eget parkeringsareal, et udhus med gode opbevaringsmuligheder samt et drivhus.

Drømmer du om et fristed væk fra hverdagens travlhed, hvor du selv kan sætte dit præg på både hus og have, så er dette en oplagt mulighed.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

Økonomi
Pris
1.295.000 kr.
Udbetaling
65.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
7.257 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
5.811 kr.
Ejerudgifter pr. md.
639 kr.
Mick Ottendahl
Ejendomsmægler, MDE og DE køberrådgiver