logo
image 01
Åbent hus med tilmelding - I dag 13.30 - 14.15
Buddingevej 180, 1. 108, 2860 Søborg
Dejlig 2- værelses med super central beliggenhed

Området:
Lejligheden er beliggende på Buddingevej i et attraktivt område i udkanten af Søborg – tæt på grænsen til Lyngby. Ejendommen ligger centralt placeret med nem adgang til hverdagens fornødenheder, samtidig med at boligen er godt tilbagetrukket fra vejen, hvilket giver rolige omgivelser.
Offentlig transport er særdeles velfungerende med kort gåafstand til Buddinge Station med S-tog samt den kommende letbane, som sikrer endnu bedre forbindelser i hele hovedstadsområdet. København nås hurtigt og nemt både med offentlig transport og bil.
Indkøbsmulighederne er mange og varierede med bl.a. Kvickly, Rema 1000 og Netto i nærområdet. Derudover ligger Lyngby Storcenter blot 5-10 minutters kørsel fra boligen, ligesom Søborg Hovedgade og Vangede Bygade byder på et bredt udvalg af specialbutikker, caféer og spisesteder.
Området tilbyder desuden skønne rekreative muligheder ved Gentofte Sø og Nymosen, som indbyder til gåture og friluftsliv. For børnefamilier er beliggenheden særligt attraktiv med kort afstand til daginstitutioner og Skole.
Boligen er beliggende i Gladsaxe Kommune, som er kendt for bl.a. et bredt udbud af fritidsaktiviteter.
Samlet set en central og attraktiv beliggenhed med en ideel kombination af byliv, natur og stærk infrastruktur.

Ejendommen:
Lejligheden på 46 m2 er placeret i ejendom fra 1970, omgivet af grønne fællesarealer med rig mulighed for udendørs ophold. Her er gode parkeringsforhold lige ved bygningen, hvilket gør hverdagen både praktisk og bekvem. Der er fælles vaskeri og eget depotrum.

Lejligheden:
Boligen fremstår meget velholdt og med en god planløsning. Her får du en hyggelig fordelingsgang, flot badeværelse med separat brus, fint soveværelse med plads til både stor seng og skab, dejligt køkken med god skabsplads i åben forbindelse med stor opholdsstue hvor der både plads til spisebord og sofa samt udgang til lækker altan.  

Detaljer: 
•    Super central beliggenhed 
•    Lav ejerudgift 
•    Pænt rummeligt badeværelse og fint køkken
•    Hyggelig solrig altan med mange gode indretningsmulighed 

Økonomi
Pris
2.095.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.161 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.202 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.627 kr.
Carsten Dalsgaard
Ejendomsmægler & Valuar, MDE og DE køberrådgiver