Velkommen til Hvidovre
Hvidovre er blevet en attraktiv by at bosætte sig i og det forstår vi godt. Det er nemlig en dejlig by, der byder på det meste. Her får du et fantastisk bymiljø med butikker og moderne centre. Hvidovre Torv er et hyggeligt samlingspunkt, som ligger over for den gamle landsbykirke. Her kan du nyde et lækkert måltid på Torvecafé’n eller smage på udsøgte vine fra Hvidovre Vinhus. Familiens ishus finder du også på det stemningsfyldte torv.
Fra Hvidovre kan du du nemt og hurtigt kan komme rundt fra byens to S-togsstationer. Samtidig er du omgivet af flere naturskønne områder som; Rebæk Sø, Vigerslevparken, Kystagerparken, Avedøre Sletten og Vestvolden. Hvidovre er beliggende direkte til havet og byder også på et charmerende havnemiljø med et rigt foreningsliv og spisesteder. Nord for havnen finder du Hvidovre Strandpark som er et populært udflugtsmål for byens borgere.



"Det handler om at føle sig hjemme"
Find hjem i Hvidovre
Hvidovre er en forstad til København og det tiltrækker især de unge københavnerfamilier, der skal købe hus for første gang. Den pulserende hovedstad er inden for rækkehvide, og samtidig får man alt hvad man kan drømme om som en børnefamilie; Skøn natur, hyggelige villaområder, sikre cykelstier, gode skoler og dagtilbud til børn og unge og meget mere. Kender man ikke så meget til byen, er den nem at forelske sig i, og mange bliver overrasket over byens mange muligheder. Vi oplever også mange, som har et stærkt tilhørsforhold til Hvidovre, der enten har boet her hele livet, eller som ønsker at vende hjem.
Hvad er dine behov og drømme?
Hvidovre byder på stort set alle typer ejendomme, så har du forelsket dig i byen, er mulighederne mange. Måske drømmer du om hus og have i et Hvidovres mange dejlige villakvarterer eller et hyggeligt kolonihavehus. Byen byder også på mange ejerlejlighedskomplekser og endda med mulighed for en lille have eller med udsigt over byen. Vi har unge og ældre med forskellige behov, og handler alt fra 1-værelses studielejligheder til familielejligheder med 5 værelser. Derudover er det muligt at erhverve sig en lejlihed i en af de mangeattraktive andelsboligforeninger.
Som den lokale mægler i byen gennem 24 år, kender vi alt til områderne, boligerne og priserne. Del dine ønsker og drømme med os og vi vil guide dig og hjælpe med at finde en bolig, der passer til dine behov.




