Schubertsvej 13, 1. TH., 2450 København SV

Lækker 4-værelses lejlighed med 3 altaner

Området:
Lejligheden er beliggende i den gamle charmerende del af Sydhavnen. Den ligger tæt på naturlegepladser, Karens Minde Kulturhus, caféer, Børnenes Dyremark, Fitness World, Valbyhallen og Valby Vandkulturhus, hvor der kan svømmes og opleves spa. Lejligheden er beliggende tæt på både Irma, Super Brugsen og Fakta. Derudover ligger S-togstationerne Sjælør st. og Sydhavn st. få minutters gang væk. Der er tilmed metrolinje på vej lige ved Mozarts Plads. Derudover er planen, at der allerede om 2 år åbner en stor strandpark i Valbyparken, som kun ligger få minutters gang fra lejligheden.

Ejendommen:
Lejligheden er beliggende i den veldrevne ejerforening Enghavehus, som blev stiftet i 1973. Foreningen består af 62 lejligheder. Foreningen ligger i Musikbyen som blev anlagt i starten af 1930'erne. Gaderne er opkaldt efter komponister. Schubertsvej er opkaldt efter den østrigske komponist og pianist Franz Schubert.
Foreningen har et dejligt aflåst gårdmiljø med små legepladser og mulighed for både at parkere cykler og barnevogne. Foreningen har et fælleslokale med køkken og toiletter, som man som beboer kan låne gratis. Der er storskrald, tørrerum og tørrestativer i gården til fællesbrug.
Ejendommen har for nylig fået nye el-installtioner i opgange og fællesrum, ny tavle i hver lejlighed samt nye dørtelefoner.

Indretning:
Dejlig stor entre/fordelingsgang. Super lækkert nyrenoveret køkken (Okt. 2017) med udsigt til den skønne gård. 2 store stuer en-suite med fantastisk lysindfald. Begge stuer har en dejlig karnap samt udgang til hver sin altan. Fint børneværelse/gæsteværelse samt kæmpe soveværelse med tilhørende Walk-In closet og altan. Dejligt stort badeværelse med brus og helt ny vaskemaskine og tørretumbler (2018).

Er du på jagt efter en indflytningsklar og fantastisk lejlighed med en super beliggenhed i et smukt kvarter, så skynd dig og ring og bestil en fremvisning.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.